Naturel

Økologiske pinjekerner

  • Nettovægt: 30g
  • Oprindelse: Kina

Økologiske pinjekerner er egentlig et frø. Frøet sidder i pinjekoglen, som gror på pinjetræet – et nåletræ, der især dyrkes i Mellemøsten, USA og Kina. Som råvare er pinjekerner ret dyre, men det er der en helt naturlig årsag til. Koglerne er nemlig 3 år om at modne, og herefter skal de opvarmes, for at frøene løsner sig. Hver pinjekogle giver ca. 40-50 pinjekerner, der alle er omgivet af en kastanjebrun skal/hinde, der er hård og svær at fjerne. Dermed den høje pris. I november og december kan du i udvalgte supermarkeder købe hele pinjekogler og selv lade dem stå et varmt sted, til frøene langsomt falder af koglen, så du kan frigive de enkelte pinjekerner ved at fjerne den hårde skal. Nyd de kostbare kerner med den milde, aromatiske smag som topping til sommersalaten eller som ingrediens i pestoen. Fremhæv evt. den nøddeagtige smag ved at give dem en let ristning på panden, til de bliver gyldne og server med et drys salt.

Produktets emballage består af en folie og etiket, der er sammensat af plast fra samme familie, hvilket gør at hele emballagen kan genanvendes sammen. Folien er lavet af 43% biobaseret materiale og vi reducerer hermed vores CO2-udslip med knap et ton årligt. Vi anvender en 2-lags folie, som beskytter produktet, så vi fastholder en lang holdbarhed og dermed mindsker madspild.

Produktdetaljer

Ingredienser:

100% økologiske pinjekerner

Allergen info

Kan indeholde spor af nødder og jordnødder

Opbevaring

Opbevares tørt, køligt og tætlukket

Næringsindhold pr. 100G

  • Energi 2953 KJ (706kcal)
  • Fedt 68g
  • - heraf mættede fedtsyrer 4,9g
  • Kulhydrat 9,4g
  • - heraf sukkerarter 3,6g
  • Kostfibre 3,7g
  • Protein 14g
  • Salt 0,01g

COOKIES. Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.  Læs mere