Spidskålssalat med æble, tranebær og valnødder

30 min
Serveringer: 4
Her er din genvej til en lækker spidskålssalat med æble, tranebær og valnødder. Få og simple ingredienser, der tilsammen udgør en sprød og fyldig salat, som både passer til vinterens tunge retter eller sommers lette køkken. Velbekomme.
Af

Ingredienser

1 hjertesalat
1/2 spidskål
2 æbler
40 g Earth Control tranebær
50 g Earth Control valnødder

Dressing

5 spsk god olivenolie
1 spsk god sherryeddike
1 tsk sennep
1 spsk citronsaft
1 tsk honning
Salt og peber

Fremgangsmåde

Vask hjertesalat og spidskål.
Snit spidskål i fine strimler og del hjertesalaten i grove stykker.
Anret salaten på et fad.
Bland ingredienserne til dressingen og smag den til med salt og peber.
Skær æblerne ud i fine tern og vend det i salaten sammen med dressingen.
Rist valnødderne på en tør pande til de er let gyldne.
Pynt salaten med valnødder og tranebær.

Lignende produkter

Lignende opskrifter