Pastasalat med ristede pinjekerner & mozzarella

Frokost & Aftensmad
25 min
Serveringer: 2
Saftig, mættende og velsmagende pastasalat er helt perfekt til skovturen eller til hjemmehyggen. Kom pastasalaten på glas for at gøre den ekstra indbydende. Pastasalaten indeholder peberfrugt, cherrytomater, mozzarella og Earth Control pinjekerner. Pinjekernerne fuldender pastasalaten med en rund smag og et sprødt indspark. Kombinér med en hjemmelavet dressing, og du er klar med en mættende salat, der både kan spises til frokost eller aftensmad. Tip! Hvis du har overskydende pesto derhjemme, kan du tilføje det som dressing.
Af

Ingredienser

200 g pasta, skuer, skaller eller penne
1 rød peberfrugt
200 g cherrytomater
75 g mini-mozzarella eller ostetern
30 g Earth Control pinjekerner

Dressing

3 spsk olivenolie
saft fra 1/2 citron
1/2 bdt basilikum
1 fed hvidløg
salt og peber

Fremgangsmåde

Kog pastaen i rigeligt, letsaltet vand i ca. 8-10 minutter.
Lad pastaen køle og dryppe af i en sigte.
Skær peberfrugten ud i tynde strimler eller tern og halvér tomaterne.
Bland grøntsagerne sammen med den kogte pasta i en stor skål sammen med mozzarella eller ostetern.
Rist pinjekernerne på en tør, varm pande til de bliver gyldne - husk at holde øje.
Rør olivenolie sammen med citronsaft, finthakket basilikum og revet hvidløg.
Smag til med salt og peber.
Hvis du har en rest pesto, kan du også bruge det som dressing.
Vend dressingen godt rundt i pastasalaten og tilsæt pinjekernerne, inden den skal spises, så de forbliver sprøde.

Lignende produkter

Lignende opskrifter