Ingredienser
- 200 g rødkål
- 250 g rødbeder
- 1 stk granatæble, kerner herfra
Topping - honning mandler
- 3 spsk honning
- 3 spsk Earth Control mandler
Dressing
- 3 spsk olivenolie
- 1 spsk balsamicoeddike
- Salt/peber
Fremgangsmåde
Fjern de yderste kedelige blade på rødkålen og snit den meget fint – brug evt. et mandolinjern. Skræl rødbederne og skær dem ud i små tern. Bland rødkål, rødbeder og granatæblekerner sammen i en skål. Varm en pande godt op og tilsæt honning og mandler. Vend det rundt i et par minutter, til honningen begynder at simre og blive gylden. Fordel mandler og honning på et stykke bagepapir og lad det køle helt af, så mandlerne bliver sprøde. Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til. Vend dressingen godt rundt i salaten og drys med grofthakkede honning-mandler inden servering. God til f.eks. flæskesteg eller koteletter.

Mandler
Vores mandler er nøje udvalgt fra USA hvor det varme klima giver dem gode vækstvilkår. Mandeltræet er et mindre, løvfældende træ, der bliver produktivt og bærer frugt efter 5 år. I foråret blomstrer t[...]
Læs mere