Bagt græskar-salat

med grønkål & ristede hasselnødder

  • 45 min
  • 4 pers
Opskrift af Ditte Ingemann

Ingredienser

  • 75 g grønkål
  • 1/2 butternut-squash
  • 1/2 hokkaidogræskar
  • 2 stk fed hvidløg
  • 75 g feta
  • 2 spsk Earth Control hasselnødder
  • 2 spsk hel boghvede
  • Salt/peber

Dressing

  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk grov sennep
  • 1/2 citron, saft herfra
  • Salt/peber

Fremgangsmåde

Opvarm ovnen til 200 grader. Halver græskarrene og fjern alle kernerne. Skær dem i tynde skiver på ca. 1/2 centimeters tykkelse. Riv eller pres hvidløgsfed og rør dem i olivenolien sammen med salt og peber. Vend græskarskiverne med hvidløgsolien og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i 25-30 minutter. Rengør grønkålen og fjern midterstokken. Snit den helt fint og kom den i en skål. Rist boghveden på en tør, varm pande i et par minutter. Rist bagefter hasselnødderne, til de er gyldne, og den brune hinde løsner sig. Fjern hinden af hasselnødderne og hak dem groft. Pisk ingredienserne til dressingen sammen og smag den til. Hæld dressingen over grønkålen og masser den let. Fordel grønkålen på et stort fad og smuldr feta henover. Fordel de bagte græskarskiver oven på grønkålen og top til sidst med boghvede og ristede hasselnødder.

Hasselnødder

Vores nøje udvalgte hasselnødder kommer fra Tyrkiet hvor træerne har gode vækstvilkår i det varme klima. Hasselnødderne høstes i efteråret - enten ved at plukke dem eller ved opsamling når de modne nø[...]
Læs mere

COOKIES. Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.  Læs mere