Bagt butternut græskar

med grønkål, tahindressing og græskarkerner

  • 45 min
  • 4 pers
Opskrift af Ditte Ingemann

Ingredienser

  • 1 butternut squash
  • 75 g grønkål, evt. pose med vasket og snittet grønkål
  • 2 fed hvidløg
  • 3 spsk olivenolie
  • 50 g Earth Control saltede græskarkerner
  • salt og peber

Dressing

  • 1 spsk tahin
  • 1 spsk olivenolie
  • 1-2 spsk vand
  • ½ citron, saften herfra
  • salt

Fremgangsmåde

Halver græskarret, og fjern alle kernerne. Skær det i tynde skiver ca. 0,5 cms tykkelse. Riv eller pres hvidløg, og rør det sammen med olie, salt og peber. Vend græskarskiverne med hvidløgsolien, og fordel skiverne på en bageplade med bagepapir. Bag det ved 200 grader i ca. 20 minutter.
Rengør grønkål, og fjern stokkene. Hak grønkål i små stykker, og kom det i ovnen sammen med græskarret, og drys med græskarkerner. Bag det yderligere 5 minutter, eller indtil kålen er blevet sprødt og gyldent.
Rør ingredienserne til dressingen sammen, smag til – fordel den over den lune salat inden servering.

Tip! Server salaten lun til fx frikadeller eller farsbrød

Græskarkerner

Tørristede græskarkerne er undervurderet og vi vil gerne opfordre dig, til at nyde dem som topping på dine salater og grøntsager.

Vi har letsaltet og tørristet græskarkernerne på vores e[...]
Læs mere

COOKIES. Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.  Læs mere