DET TAKNEMMELIGE VED

Tranebær

Vores nøje udvalgte tranebær fra Canada har en sød-syrlig smag og en flot, rød farve som pynter de fleste salater. Tranebær gør en verden til forskel for dig, når du skal forkæle familien med en lækker salat i et snuptag.

Naturlig Dyrkning

Fra tranebær-busken er plantet til den er høstklar går der 3 år, men til gengæld kan man høste på planten i 100 år. Tranebær dyrkes af to årsager: primært til fremstilling af tranebær-juice og sekundært til fremstilling af de tørrede, spiselige tranebær. Dermed udnyttes høsten fuldt ud. Tranebær-buske gror i moselignende områder og når de skal høstes i efteråret oversvømmes markerne med vand. Dagen efter anvendes specielle haspermaskiner, en slags piskeris, til at få de friske røde tranebær, til at flyde op til overfladen.

Nænsom Forædling

Efter høsten nedfryses bærrene i ca. 3 måneder, inden juicesaften ekstraheres til juice- og saftfremstilling. Tranebærrene sødes herefter med rørsukker, der giver en bedre smagsmæssig balance til den naturlige, karakteristiske syrlighed. Endelig bliver de tørret nænsomt i ovnen, så de får den bløde, men tørrede konsistens, som vi kender det fra poserne.

Enkel Tilberedning

Den sød-syrlige smag gør tørrede tranebær til en lækker snack lige ud af posen, mens den flotte, mørkerøde farve pynter som topping på både salater eller i kager og bagværk. Nyd tørrede tranebær i de hjemmebagte cookies eller som topping på rødkålssalat, pastasalat eller klassiske grønne sommersalater.

COOKIES. Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.  Læs mere